Team Manager – til pakkeri i medicinalvirksomhed

Er du en autentisk leder og brænder du for mennesker og kvalitet?

Sætter du pris på at have ansvar, og er du resultatorienteret og engageret?

Så er du måske vores nye leder i vores pakkeri.

Om Jobbet:

Jobbet består i at drive og lede et pakkeriteam, som håndterer alt der bliver produceret i vores produktion, og fokus er derfor indledningsvist på at opbygge et effektivt team. Pakkeriet består af 15 operatører, tre specialister og grundet teamets størrelse er nøgleordet agilitet, og derfor forventes, at teamlederen også dækker en del af driftsopgaverne i support.

Dine primære opgaver bliver at yde ledelse, sikre optimering og problemløsning til pakkeri linjerne på et højt niveau, og samtidig være i stand til at opbygge gode samarbejdsrelationer, i og på tværs af Orifarm-Viminco.

Du driver løsningsimplementering på observationer fra f.eks. inspektioner fra kunder og myndigheder og følger op på det generelle compliance-niveau i afdelingen. Du vil blive ansvarlig for operatører 24/7 og vi pakker i tre-holdsdrift i hverdagene, så selvom dine arbejdstimer er om dagen, skal du være klar til at udvise fleksibilitet. Dertil er du klar til at drive den teknologiske udvikling og de mange igangværende opgaver. Sikkerhed står øverst for hvordan vi arbejder og du har naturlig gennemslagskraft som arbejdsmiljøleder.

Hvem er du:

Uddannelsesmæssigt forventer vi en mellemlang videregående uddannelse, eksempelvis farmaceut, ingeniør, laborant eller procesteknolog. Det vigtigste er, at du brænder for at være Team Manager for et pakkeri, hvor vi skaber resultater sammen.

Du er god til at sætte mål, prioritere og strukturere det daglige arbejde for dine medarbejdere, for at møde afdelingens overordnede mål. Du har erfaring med at arbejde inden for den farmaceutiske industri, og du er stærk i din GMP. LEAN er en naturlig del af dig og derfor prioriterer du udvikling, standardisering og træning af dit team. Som person er du i besiddelse af god energi, et kæmpe smil og har en positiv vinkel til skiftende prioriteringer. Du er ansvarsfuld, struktureret og målbevidst; også når opgaver har kort deadline. Du er selvstændig, nysgerrig og kan drive opgaver i mål.

For at lykkes i stillingen, skal du kunne:

  • Bevare overblikket over teamets opgaver samt planlægge den daglige drift
  • Koordinere opgaver med fokus på fleksibilitet og rettidig opgaveløsning
  • Kommunikere proaktivt med relevante stakeholders og bidrage til at forbedre opgave flowet
  • Deltage i både kunde- og myndighedsaudits
  • Supportere teamet i at løse driftsopgaver.

Vi tilbyder

Vi lægger stor vægt på din professionelle såvel som personlige udvikling og på at give dig muligheden for at bringe alle dine kompetencer i spil. Udover et godt arbejdsmiljø hvor team-ånd og fleksibilitet er i højsæde samt glæden ved at være i en vækstvirksomhed, så tilbyder vi:

  • Spændende, alsidige arbejdsopgaver
  • Faglige udfordringer og gode personlige udviklingsmuligheder
  • Indflydelse på hverdagen og tillid til dine beslutningsevner
  • En løn der passer til dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Personaleforening

Hvorfor Viminco:

Viminco er i en stærk positiv udvikling og præget af en travl og varierende dagligdag. Vi har en “can-do” attitude i en uformel organisation med dygtige og dynamiske kollegaer, som alle bidrager med kulturen i virksomheden.

For yderligere information kontakt Hill Consult, chm@hill-consult.dk eller Christian Hill-Madsen på +45 21 42 24 12.

Orifarm Manufacturing Viminco – en del af Orifarm

Orifarm Manufacturing Viminco er en dansk kontraktudvikler og producent af niche lægemidler beliggende i Skælskør. Vi startede i 1930erne og har været igennem en spændende udvikling til i dag at være blandt de største i Norden, som producerer flere forskellige produkter – også indenfor ny teknologi.

Vi er 100% ejet af Orifarm Group, med hvem vi sammen udvikler produkter og muligheder. I dag tæller vores kundeliste over 15 nationale og internationale virksomheder, som alle markedsfører højt profilerede OTC, RX eller kosttilskudsprodukter.

Vi bor i smukke omgivelser med udsigt til frugtplantage og nær vandet, fordelt over flere matrikler forskellige steder i Skælskør. Vi beskæftiger i dag mere end 100 engagerede og kompetente medarbejdere og har en god vækst.

Som kontraktudvikler og producent af medicin, har vi et tæt og integreret samarbejde med vores kunder. Igennem de sidste fem år har vi oprustet inden for udviklings-, laboratorie- og produktionsfaciliteter, hvilket har gjort, at vi i dag kan tilbyde en bred palette af ydelser og services.

Luk menu